| Administration af webhoteller | http://hotel.dds.dk/admin | |
| PHPMyAdmin | http://phpmyadmin.dds.dk | |
| Hotelbestyrer | hotel@post.dds.dk |
| FTP-server | hotel.dds.dk | Det er denne adresse man bruger til up-load af data til webhotellet. |
| Offentlig webadresse | http://dds.dk/hotelnavn | Når der linkes til sider på DDSweb Webhotel er det denne form der skal benyttes, men den bliver vidrestillet til den fysiske webadresse. |
| Fysisk webadresse | http://hotel.dds.dk/hotelnavn | Når man klikker ind på http://dds.dk/hotelnavn, bliver man automatisk dirigeret videre til denne adresse, da DDSweb Webhotel ligger på en anden maskine. |
Så er DDSweb Webhotel med tilhørende administrationssystem kommet i luften. Dette system er bygget op således at administrationen af webhotellerne primært ligger lokalt ude i divisionerne for at spare lønnet arbejdskraft på korpskontoret.
Denne side beskriver de situationer som man som division, gruppe, eller andet kommer i, i forbindelse med administration af webhotellet.
Inden vi for alvor går i gang, skal vi have nogle definitioner på plads, så vi taler samme sprog.
Her følger først en beskrivelse af de begreber, der benyttes i administrationssystemet.
Et hotel kan fx være en division eller en samling af relaterede udvalg, arbejdsgrupper eller andet. Et hotel ligger som et underkatalog på øverste niveau på DDSweb Webhotel, fx. adressen http://dds.dk/absalon .
Til et hotel findes der en hotelejer, som kan vedligeholde hotellet, samt alle dets underhoteller. Hotelejeren har et brugernavn samt et password, som både passer til administrationssystemet, samt som ftp-login.
Et underhotel kan være en gruppe, et arrangement eller andet, som hører til i et hotel. Administratoren af hotellet kan oprette et vilkårligt antal underhoteller under hotellet, fx. http://dds.dk/absalon/orion . Der kan sågar oprettes underhoteller i andet niveau, fx http://dds.dk/absalon/orion/klanen . Hvert underhotel, ligesom underhoteller til underhoteller har et brugernavn med tilhørende password, som både passer til administrationssystemet, samt som ftp-login
Her følger en beskrivelse af de felter der benyttes i administrationssystemet.
Hotelnavnet er det navn der identificerer hotellet/underhotellet i læselig form. Dette navn benyttes ikke teknisk af systemet, så der ikke nogen begrænsninger i hvilke tegn der benyttes.
Brugernavn er det navn der bruges når man skal logge på serveren, hvadenten det er i administrationsdelen, eller når der skal uploades filer. Et brugernavn skal altid indtastes med små bogstaber
Passwordet skal bruges sammen med brugernavnet. Der kan bruges store og små bogstaver i passwordet, og der skelnes mellem store og små bogstaver, så det skal indtastes 100% korrekt.
I dette felt skrives emailadressen på den person der skal have tilsendt teknisk information om fx opdateringer.
Et webkatalog er det katalog der står i adressen på browseren. Webkataloget for hoteller og underhoteller er altid med små bogstaver. De kataloger man selv opretter, kan være med både store og små bogstaver, men der skelnes mellem dem, så de skal skrives 100% korrekt.
Alle hoteller og underhoteller får automatisk oprettet et underkatalog der hedder privat. For at få adgang til sider gemt i dette katalog, skal man indtaste brugernavn og password. Brugernavnet er "privat" med små bogstaver og uden citationstegn, passwordet bestemmes af hotel ejeren eller underhotelejeren via administrationssystemet. Det private webkatalog kan benyttes af gruppen til at indeholde oplysninger som ikke skal være offentligt tilgængeligt. Det kunne være medlemslister, referater ol. Gruppen bestemmer selv, om det kun er for fx. ledere og styrelse, eller er for hele gruppen.
Der kan være flere årsager, men en af dem er at du havde et ftp-login til vores gamle server. I forbindelse med at der er lagt nyt operativsystem på den, er samtlige ftp-logins slettet. Det er der to årsager til: Der var mange der ikke mere blev brugt, og vi havde ikke registreret hvem der brugte dem.
I forbindelse med opgraderigen af vores servere i november 2001, har vi udviklet et administrationssystem, der skulle gøre det lettere for os i fremtiden.
Det du skal gøre for at få adgang til dit webhotel igen er at kontakte din DAWEB/DC, eller hvis dit webhotel ikke er tilknyttet en division, så kontakt hotel@post.dds.dk
Måske er det fordi du forsøger at bruge den forkerte server. Dine filer skal ligge på hotel.dds.dk - ikke noget med akela, ftp eller andre navne, der har været brugt i tidens løb.
Teknikken ligner eksisterende webhoteller, og der er nogle ting man skal tage hensyn til:
|
Hvis du får en side der ser således ud, er det nok fordi du ikke har en index.html, eller er kommet til at kalde den Index.html Forbidden You don't have permission to access xxxx on this server. Apache/1.3.19 Server at hotel.dds.dk Port 80 |
Her en kort vejledning for oprette et nyt underhotel.
Her en kort vejledning for rette et eksisterende underhotel:
Når du har logget ind får du en menu hvor du enten kan redigere selve hotellets oplysninger, eller oplysningerne for et af underhotellerne.
Webkataloget kan ikke ændres for et hotel, den er bestemt af webmaster på DDSweb Webhotel. De data der kan ændres er primært navnet på hotellet, som i øvrigt kun bliver benyttet i listen over webhoteller/divisioner, password, samt email-adresse til DAWEB'en.
En hotelejer har adgang til at tildele nyt password, samt at ændre i data for alle underhotellerne. Det betyder at hvis fx divisionsledelsen finder noget forkert på en gruppes sider, kan denne selv rette det forkerte indhold, selv om underhotellets webmaster ikke kan træffes. Husk i så tilfælde at informere underhotellets webmaster, det bør være en sidste udvej hvis underhotellets egen webmaster er umulig at træffe.
Du kan også vælge at oprette et underhotel, se nedenfor.
Hvis du har spørgsmål du ikke finder besvaret på denne side, så skriv til hotel@post.dds.dk.
Ved oprettelse af et underhotel, skal man have 5 oplysninger klar, som evt. kan være aftalt med dem der skal bruge underhotellet.:
Brugernavn, bruges til login på administrationssystemet samt til FTP-login. Dette brugernavn kan ikke indeholde specialtegn, og bliver kun brugt i forbindelse med administration, samt up-load af data. For grupper benyttes formen "grpxxxx" hvor x-erne er kontonummeret. Hvis der oprettes et undethotel til et underhotel kunne det være "grpxxxx-s" for senior, hvis seniorerne skal have deres eget login.
Navn på underhotellet, dette er det navn der bliver brugt i oversigter m.m., og kan indeholde specialtegn.
Email-adresse til underhotelejeren. Et hvert underhotel skal have en emailadresse på den ansvarlige, og ændres denne skal det også gøres her på administrationssiden.
Et password, som underhotelejeren evt. selv efterfølgende kan ændre.
En webadresse til underhotellet. Det kræves at det er et underkatalog til selve hotellet. Der kan godt oprettes underhoteller til underhoteller. Husk at vi anbefaler kun at bruge små bogstaver i webadresser.
En hotelejer har adgang til at tildele nyt password, samt at ændre i data for alle underhotellerne (som beskrevet i afsnittet om hoteller).
Når oprettelsen har fundet sted, går der op til 10 minutter før at underhoteller virker.
Efter oprettelse af et webhotel, kan man ændre den sidste del af adressen, hvis fx hvis underhotelejeren skifter navn. Eventuelle data bliver flyttet med over. Det er i øvrigt kun Internetgruppen der kan flytte et underhotel til et andet hotel.
For at ændre din opsætning af hotellet eller et af dine underhoteller, klik her: http://hotel.dds.dk/admin
Vi håber på at systemet passer sig selv, men skulle der ske noget uventet, så husk at din hotelejer/DAWEB er til for at hjælpe dig. Hvis du spørger om noget, som din hotelejer ikke kan svare på så sender denne spørgsmålet videre til hotel@post.dds.dk .
For at ændre din opsætning af hotellet/underhotellet, klik her: http://hotel.dds.dk/admin
Et hvert hotel eller underhotel på DDSweb Webhotel kan ud over adressen http://hotel.dds.dk/hotelnavn/underhotelnavn, benytte et domænenavn som hotelejeren eller underhotelejeren selv har invisteret i. Det vil sige at hvis fx Vester Nordby Gruppe køber domænet vesternordby.dk, kan gruppen benytte dette domæne til at få adgang til deres hjemmeside på adressen: http://www.vesternordby.dk og alternativt uden www: http://vesternordby.dk.
DDSweb Webhotel tilbyder ikke hostning af DNS (nameserver), det må man få gjort ude på nettet. Fx kan GratisDNS benyttes. Det er gratis og der er ikke nogen større ulemper i det. Ligeledes tilbydes heller ikke mailadresser, her henvises der til spejder.dk, eller fx GratisDNS
For at kunne benytte DDSweb Webhotel med egne domæner, skal der være en A-record (A-Post, henvisning) i nameserveren til IP-adressen 194.192.161.169, som er IP-adressen på DDSweb Webhotels server (Vært). Derudover skal domænenavnet skrives i det tilhørende felt i administrationssystemet u.
For at ændre din opsætning af underhotellet, klik her: http://hotel.dds.dk/admin
PHP er som default aktiveret til alle webhoteller på DDSWEB Webhotel. Vejledning finder du Her
Som udganspunkt prøver vi at bruge den seneste version der er tilgængelig via Fedoras opdateringesprogram.
For brugere der har behov for at kører PHP4 i stedet for en senere version, er det muligt, hvis PHP-filernes extensio ændres til .php4. Andre gyldige extensions, dvs. .php og .php5 bliver alle afviklet med den nyeste version af PHP.
Vejledning til aktivering af databaseadgang på DDSweb Webhotel
For at kunne benytte PHP sammen med en MySQL database, skal det aktiveres i administrationssystemet. For alle nye hoteller er det automatisk aktiveret. Har du et hotel hvor databaseadgangen ikke er aktiveret, skriv til hotel@post.dds.dk
For at få adgang til din database via et php-script, eller en selvalgt installeret programpakke, fx et CMS (Content management systen = program til styring af dokumenter, dvs. en hjemmeside), skal du bruge samme loginoplysninger som til administrationsinterfacet og FTP. Databasenavnet er det samme som dit brugernavn.
Du kan du via phpmyadmin.dds.dk administrere din database, samt rette i tabeller og indhold. Vejledning finder du her. Brugernavn og password er det samme som til administrationsinterfacet og FTP.
For at se hvor meget webhotellerne bliver brugt, kan du kigge på oversigtssiden: http://hotel.dds.dk/statistik
Her enkelt webhotel (division eller udvalg eller andet) har sit eget oversigtsside. På oversigtssiden findes der en link til en detaljeret statistik for hver enkelt år statistikken har kørt siden sommeren 2002. For at se hvor meget trafik absalon division har haft i 2003 kig på siden: http://hotel.dds.dk/statistik/absalon/2003
På oversigtssiden finder du også en samlet statistik over samtlige hoteller på serveren. For at se hvor meget webhotellerne bliver brugt i f.eks. år 2003, kan du kigge på siden: http://hotel.dds.dk/statistik/2003
Siderne bliver opdateret ugentligt.
Kommentarer til denne side sendes til hotel@post.dds.dk . Efterhånden som DAWEB'erne kommer med spørgsmål, gør jeg siden bedre og bedre.
Med venlig hilsen,
Kasper Vibe Leonhardt.
Internetgruppen